top of page
Search

EU-dom om tidsregistrering - en forbandelse, eller en velsignelse?

Writer's picture: Real DataReal Data

EU-dom om tidsregistrering - Real Data A/S

Siden EU-domstolens afgørelse om obligatorisk tidsregistrering har mange virksomheder nok undersøgt deres fremtidige muligheder på området.

Betyder afgørelsen, at der er behov for store fremtidige investeringer og mere bureaukrati?

Er der mon behov for mere personale for at imødekomme lovkravene til tidsregistrering?

Hvordan kan virksomheder med medarbejdere "på farten" uden fast arbejdssted opfylde kravene?

Medarbejdere spørger nok også sig selv, om ordninger, der er arbejdet hårdt for at opnå, som fx flextid, hjemmearbejdsplads og tillid til egen arbejdstidsplanlægning i fremtiden skal tilsidesættes for stive arbejdstidsmodeller og "kontrolure" fra industrialiseringens tid.

EU-dommen om tidsregistrering kort

I henhold til EU-Domstolens dom af 14. maj 2019 skal arbejdsgivere i EU fremover systematisk registrere deres medarbejderes arbejdstid.

Hvordan og hvor denne tidsregistrering skal foregå, foreskriver den nye dom dog ikke, her skal de nationale lovgivere handle – eller som vi har tradition for i Danmark; arbejdsgiverne og fagforeningerne.

Kigger man nærmere på dommen, er der intet der indikerer at eksisterende arbejdstidsmodeller kræver nogen ændring, blot de tillader tilstrækkelig tidsregistrering, og tager hensyn til bl.a. passende pauser, hviletider mm., som de i øvrigt allerede skal, og som tidsregistreringen nu skal være med til at underbygge.

Bare rolig – fleksibiliteten suspenderes ikke!

Ved første øjekast vil nogle måske frygte at de fleksible arbejdstidsmodeller, der er kæmpet for på arbejdsmarkedet, suspenderes under de nye betingelser, som EU-domstolen har stillet - men det er vigtigt at slå fast, at dette heldigvis ikke er tilfældet!

For kigger man nærmere på dommen, er det tydeligt, at såfremt der blot anvendes tilstrækkelig tidsregistrering (som i øvrigt sættes i værk for bl.a. at håndhæve de allerede eksisterende love og regler omkring arbejdstid, pauser, hviletid mm.), kan alle ordninger fortsætte.

Den nye regulering har rent faktisk mange fordele for både medarbejdere og arbejdsgivere. For med sammenhængende tidsregistrering, uden ”huller”, sikres gennemsigtighed og overskuelighed.

Og foruden at sikre, at medarbejderes arbejdstid ikke strækker sig udover allerede eksisterende lovgivning, så sikrer EU-dommen også, at netop fleksibiliteten og andre fordele, som mange medarbejdere allerede nyder godt af – som fx flextidsordninger mm. – bliver gennemskuelige og gennemsigtige for medarbejdere såvel som arbejdsgivere.

Medarbejdere kan til enhver tid få et klart overblik i realtid over deres aktuelle ”arbejdstidskonti”, og sikre, at de håndteres korrekt i henhold til gældende regler og ansættelseskontrakten.

Også de planlagte feriedage og restferien er tydeligt dokumenteret, hvilket er en stor fordel for både medarbejdere og arbejdsgiver. Dette begrænser også behovet for at forespørge HR-afdelingen om saldi mm., eller aflæse (op til måned gamle) feriedata fra lønsedlen. Her må den nye ferielov heller ikke glemmes, hvor kravet om samtidighedsferie kan håndteres let og automatisk, med fordele for begge parter.

Med tidsregistrering kan overbebyrdede medarbejdere også opdages, inden de går ned med stress - mange medarbejdere og arbejdsgivere er faktisk ikke klar over den reelle arbejdstidsbyrde, hvis ikke tiden registreres. Arbejdsgiveren kan ligeledes analysere behovet ifm. bestemte aktiviteter eller projekter, og gøre fremtidig personale- og operationel planlægning både bedre og mere præcis.

Og så sikrer arbejdsgiveren naturligvis også, at medarbejdernes lønsedler stemmer – det er rent faktisk stadig en akilleshæl i mange virksomheder i dag.

For fuldstændighedens skyld skal det naturligvis også nævnes, at der i nogle ansættelsesforhold, allerede før EU-domstolens dom, allerede var en forpligtelse til at registrere arbejdstid - eksempelvis ifm. skifteholdsarbejde, for chauffører og i flere andre ansættelsesforhold.

Virksomheder bør kigge deres eksisterende værktøjer efter i sømmene

For virksomheder og organisationer, der allerede foretager tidsregistrering, kan den nye lovgivning imidlertid give et incitament til at gennemgå de løsninger, der allerede anvendes i organisationen, for at se, om de rent faktisk opfylder kravene og udnytter deres potentiale.

Der bør kigges på om de behov, der måske er kommet til sidenhen efter et evt. tidsregistreringssystem oprindeligt blev anskaffet understøttes, eller om løsningen bør udskiftes med et nyere system, der understøtter alle de teknologisk mulige fordele, der er i dag.

Dette rejser også et meget aktuelt spørgsmål for nok mange europæiske virksomheder:

Hvad kan et moderne tidsregistreringssystem rent faktisk?

De teknologiske fordele, der tilbydes i dag, smitter naturligvis også af på de moderne tidsregistreringssystemer, og nyere brugerflader, eksempelvis på smartphone eller tablet er hurtigt blevet en del af de muligheder, der tilbydes.

Ligeledes har arbejdsgivere i dag behov for mere fleksible tidsregistreringssystemer i takt med et stadigt mere fleksibelt arbejdsmiljø.

Derfor forventes moderne løsninger også at kunne håndtere forskellige og fleksible arbejdstidsmodeller samt fleksible registreringsmuligheder via fx smartphone, tablet eller PC - eller bekvemmelighed i form af moderne terminaler, hvor et kort eller en brik blot registreres når man kommer og går – eller for den sags skyld en kombination, måske afhængig af medarbejdergruppernes behov.

Med de opsamlede data modtages oplysninger til anvendelse for planlægning, der specifikt reducerer overarbejde eller tillæg, og derfor også reducerer personaleomkostningerne. Medarbejderne drager også fordel af den øgede overskuelighed og den bedre planlægning.

Afhængigt af behovet tilbydes også funktioner, der kan anvendes til at allokere arbejdstid til specifikke projekter, aktivitetsområder eller kostcentre - måske til brug andre steder i organisationen. Funktioner såsom mulighed for medarbejder-selvbetjening, praktiske oversigter og workflows, samt forskellige rapporteringsfunktioner gør tidsregistrering til et alsidigt værktøj, der hurtigt tjener sig selv hjem.

Andre muligheder er eksempelvis integration og dataudveksling med andre forretningskritiske systemer, hvor dataene kan være til stor gavn - såsom HR- og ERP-systemer - ligesom der også er mulighed for integration med fx virksomhedens kantine- eller adgangskontrolsystem, så ét og samme medie (fx medarbejderens smartphone, kort eller brik) kan anvendes til både tidsregistrering samt til at låse døre op mm.

Tag en velinformeret beslutning

En udrulning af EU-Domstolens afgørelse om tidsregistrering er stadig under behandling i de enkelte europæiske stater. Men med en ny lovgivning, der er på trapperne, bør virksomheder planlægge deres kommende investeringer klogt, og kun investere i et tidsregistreringssystem, der er bæredygtigt set i lyset af den nye lovgivning, og som tilføjer reel værdi til deres forretningsdrift.

Løsninger, der er skalerbare, og kan vokse i takt med virksomhedens udvikling, og som er fleksible og tilpasningsdygtige, tilbyder generelt mere plads til skræddersyede tilpasninger, og med dette følger en større investeringssikkerhed.

Siden 1980 har Real Data rådgivet om, leveret og serviceret løsninger til Workforce Management (herunder tidsregistrering og fraværsregistrering, personaleplanlægning mv.), som opfylder den enkelte virksomheds behov. Vi hjælper dig naturligvis gerne med en uforpligtende drøftelse om mulighederne med et moderne tidsregistreringssystem.

5 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page